FAQ

Spørgsmål Og Svar

Kan jeg leje forsamlingshuset og selv stå for madlavning, servering samt det praktiske?
Nej. Hjallese Forsamlingshus er ikke et nøglehus. Vi har fast værtspar og personale, som varetager al madlavning, servering m.v. Køkkenfaciliteter udlånes ikke.

Jeres menukort ser rigtigt spændene ud, men jeg har andre ønsker. Er I modtagelige overfor disse?
Ja. Har du specielle ønsker til menuer eller vine, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at efterkomme dine personlige valg.

Hvor mange gæster er der plads til?
I det store festlokale er der plads til ca. 130 personer. Den lille festsal har plads til ca. 45 personer. Læs mere om faciliteterne her

Hvad koster det at leje forsamlingshuset?
Du finder lejepriser og betingelser her.

Hvor tidligt skal jeg bestille min fest?
Vi anbefaler, at du bestiller dit arrangement i god tid. Afhængigt af højtider, kan det være flere år i forvejen. Tjek derfor kalenderen allerede nu, og kontakt os for reservation.

Må jeg selv medbringe sødt til kaffen?
Det er tilladt at medbringe sødt til kaffen, såsom slik eller chokolade. Ønsker du at medbringe f.eks. lagkage eller lignende, skal en følgeseddel fra leverandøren vedlægges i henhold til reglerne fra levnedsmiddelkontrollen.

Må jeg selv medbringe vin?
Mod betaling af proppenge er der mulighed for at medbringe din egen vin. Kontakt os for yderligere info herom—medbragt vin tillades KUN ved forudgående aftale.

Min forening/arbejdsplads skal holde møde. Kan vi holde det i Hjallese Forsamlingshus?
Ja. Foruden familiefester afholdes der ofte møder, konferencer, generalforsamlinger o.l. i vores selskabslokaler. Ved forudgående aftale stiller vi AV-udstyr og Wi-fi forbindelse til rådighed.

Kan I vejlede mig i planlægningen af min fest?
Ja. Vi er professionelle til at arrangere fester, så vi mødes med dig i god tid før arrangementet og snakker det hele igennem. Under mødet aftaler vi menuplan, vin, bordopdækning, farver på duge, servietter, lys og blomster. Vi vejleder dig gerne og kommer med forslag og idéer, så også din fest bliver en succes.